My Havanese - lille stueopdræt af Bichon Havanese
My Havanese - lille stueopdræt af Bichon Havanese
My Havanese - lille Stueopdræt af Bichon Havanese
My Havanese - Lille Stueopdræt af Bichon Havanese
My Havanese - Lille Stueopdræt af Bichon Havanese
My Havanese - Lille Stueopdræt af Bichon Havanese
Velkommen til My Havanese her kan du læse lidt om vores aktiviteter omkring vores Bichon Havanese hunde som er super dejlige familiehunde, men også bliver brugt i vores lille, men kærlige Stueopdræt.

Vi er faldet pladask for de små dejlige Havanesere. For 5 år siden fik vi vores første Bichon Havanese, en fantastisk dejlig, lille, sjov og elskelig hund, som rigtig mange mennesker falder for.

I sommeren 2009 kom vores første Bichon Havanese, Frihedshåbs Ricky, som vi kalder Simba, en sød og lækker hvid han, lige efter vores ønske. Vi har udelukkende købt Simba som familiehund, men da han var omkring 11 måneder havde jeg lyst til at prøve at udstille ham, det gik rigtig godt. Et halvt år senere udstillede jeg endnu et par gange med rigtig flotte resultater, nu begyndte det  at være rigtig sjovt. Sidenhen har vi været på rigtig mange udstillinger både herhjemme i Danmark, men vi har også været en del i udlandet for at udstille.

Jeg var hurtig klar over at én Bichon Havanese ikke er nok, så efter kort tid gik jeg på jagt efter den næste hvalp, men da jeg nu var klar over, at jeg denne gang skulle kigge én som også vil være egnet som udstillingshund, blev udvælgelsen ikke nemmere. Det lykkes, i maj 2011 købte vi Frihedshåbs Lord Von Louie. At have to Bichon Havanese er mere end dobbelt op i glæde, det er så sjovt og de to har utrolig stor glæde af hinanden. De nyder hinandens selskab og passer godt på hinanden. Vi har udstillet begge vores Bichon Havenese hanhunde med fine resultater. Vi har brugt begge hanner i avl, det er blevet til nogle super lækre Bichon Havanese hvalpe, som spreder glæde i mange familier. Selvfølgelig har det trukket i os for selv at avle, derfor har vi udvidet vores lille flok med en lækker lille tæve. I sensommeren 2013 kom Canino de Seda Liva La Fiesta til os og sikke en fest, Liva en er fantastisk lille pige med en meget stor personlighed. Liva er allerede udstillet flere gange med super flotte resultater. Vi venter os nogle dejlige Bichon Havanese hvalpe efter Liva når hun bliver klar til det. Både Simba og Louie har taget rigtig godt i mod Liva, de tre går godt i spænd.

Vores liv og hverdag har forandret sig meget efter familien er blevet forøget med 3 Bichon Havanese, vi har mødt utrolig mange søde mennesker og forøget venne- og bekendtskabskredsen med mange fantastiske hundemennesker.

Vores 2 Bichon Havanese hanner bliver brugt i avl, står du og ønsker et kuld hvalpe og synes vores drenge kunne være et godt bud på din avlshan, er du meget velkommen til at kontakte mig for en snak. Vores avlshanner bruges kun til egnede DKK stambogsførte tæver som lever op avlsanbefalingerne.
Jeg har taget DKK´s opdrætteruddannelse og er medlem af både DKK og KSS og avler kun efter Dansk Kennel Klub og Klubben for små Selskabshunde avlsanbefalinger.

Kennel My Havanese - Dragevej 17 - 4040 jyllinge - Tlf. +45 61 79 16 87  | marianne@myhavanese.dk